Nyheder

Udkantsdanmarks vej frem

Udkantsdanmark er i lang tid blevet bombet med diskrimination om at kommunerne heri ikke er så attraktive som storbyerne. Senere ændringer har dog rykket udkantskommunerne tættere på København, Odense og Aarhus.

Boligpriser

 

Priserne på boligerne er milevidt fra hinanden, når der fokuseres på København og en udkantskommune, som for eksempel Tønder. Både hvis du ejer eller lejer.

En 2-værelses lejlighed i Tønder på 70 m2, kan fås for cirka. 3.000 kr. i måneden.

Står du i Københavns gader og søger en lignende bolig, kan den næppe fås for under 10.000 kr. Prisforskellen er enorm, på trods af at Tønder kan være ligeså attraktiv som København. Udkantskommunerne har ofte ligeså gode jobmuligheder, infrastruktur og uddannelsesmuligheder.

 

Et hurtigt kig på de gennemsnitlige m2priser på ejerboliger, fortæller os at der er et enormt spring fra netop hovedstadsområdet, i forhold til vores kære Udkantsdanmark.

De københavnske priser placerer sig cirka omkring 46.000 kr. pr. m2, hvorimod Tønder kommune gennemsnitligt er i omegnen af 9.000 kr. pr. m2. Derfor kan der altså spares rigtig mange penge ved at bosætte sig i en af Danmarks udkantskommuner.

I udkantskommunerne er der rigtig mange boliger til salg, så hvis interessen for at undersøge markedet er der, kan man med fordel besøge en af Sønderjyllands ejendomsmæglere.

 

 

Arbejdspladser flyttes

 

I et forsøg på at gøre Udkantsdanmark mere attraktiv, flyttes rigtig mange arbejdspladser fra storbyerne til de mindre jyske kommuner. I senere tid har rigtig mange statslige arbejdspladser taget hoppet over både Store- og Lillebælt, for at finde vej til det ”mørke Jylland”.

Med arbejdspladsernes skifte til provinsen, medfører dette at efterspørgslen på ejer- og lejeboliger bliver forstærket.

De mange overførelser af arbejdspladser er samtidig et tegn på at den danske stat ønsker at gøre Udkantsdanmark mere attraktiv for danskerne.

Regeringen og de andre partier er alle kommet med forslag til at forstærke udkantskommunerne. Disse indebærer blandt andet at de statslige arbejdspladser flyttes til udkantskommunerne.

Erhvervslivet skal have forbedret muligheder for at blomstre, såvel som private.

Derfor ønsker flere partier at det skal være lettere at låne penge i disse udsatte kommuner, både for erhverv og privat.

Alt i alt ønsker man i den danske top at gøre Udkantsdanmark til en mulighed, på lige fod med de store kommuner.