I forbindelse med det 9. ‘Knæk Cancer’ -indsamlingsshow, som blev udsendt på TV2 i uge 43, vil vi gerne oplyse mere om den teknologi, som er med til at knække canceren. Når man kigger på tallene, er den hyppigste dødsårsag bland danskere en kræftsygdom. Der findes mange forskellige kræftsygdomme, og det er afhængigt af, hvor i kroppen unormale celler opstår. Kræftceller vokser uden kontrol og kan sprede sig i hele kroppen. Diagnosen kan stilles på forskellige måde. En af dem er at bruge røntgenbilleder til diagnosen.
Radiografi giver et klart billede
Radiografi er en gren inden for medicin, som drejer sig om røntgenfotografering. Røntgenbilleder bliver generelt brugt for at få et nærmere kig på en bestemt legemsdel eller genstand. Grenen opstod efter opdagelsen af røntgenstråling i 1895 af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen ved brug af ‘Crookes tubes’. Röntgens fund kom til at være springbrættet til udviklingen af den i dag kendte x-ray tube (på dansk kaldes det røntgenrør). En x-ray tube gør det muligt at konvertere elektrisk strømindgang til røntgenstråling. Dermed er det muligt at kontrollere strålingen på en mere præcis måde. I dag bliver røntgenstråling brugt ved medicinske undersøgelser for at opdage eksempelvis kræftsygdomme og benbrud på hospitalet. Røntgenstråling bruges dog også i andre områder og brancher.
Røntgenstråling kan bruges til endnu mere
Udover at røntgenteknologien bliver brugt indenfor medicin, bruges teknologien også i mangfoldige kontekster. De følgende eksempler på hvad man kan bruge røntgenstråling til kommer fra virksomheden Magnatek. Magnatek er ekspert indenfor røntgenstråling, og fremstiller x-ray generatorer såvel som x-ray sources til industrielle, medicinske og forskningsmæssige formål. Strålingen kan bl.a. bruges til at finde sten i træstammer, sortere de slags diamanter, som man finder i kimberlit eller ved at teste genstande ved ‘non-destructive testing’, en analysemetode, som gør det muligt at undersøge komponenter, materiale og systemer uden at skade dem i processen. Derudover giver røntgenstråling mulighed for at undersøge elektroniske printkort og bagage i lufthavnen.