Bolig

Guide: Sådan gør du din indretning mere unik

Er du også træt af at din bolig ligner alle andre danske boliger? Vil du gerne gøre din indretning mere unik og personlig? Vi har her lavet en lille guide til dig, hvor du kan blive klogere på, hvilke tiltag du kan gøre dig for at få en mere unik indretning.

Skræddersyede møbler

Den nemmeste måde at gøre din indretning mere unik på er ved at inddrage skræddersyede møbler i din indretning. Det er i dag blevet meget populært at designe sine egne møbler – specielt er plankebordet blevet meget eftertragtet. Du kan nemlig designe et plankebord helt ned til mindste detalje. Du vælger helt selv både træsort, størrelse, udtryk, oliebehandling og stel, så du kan designe lige præcis det plankebord, der passer ind i din personlige indretning. På den måde har du et helt unikt plankebord, som ingen andre har. Det er også muligt at skræddersy andre møbler til boligen, f.eks. planke hylder, hvor du har samme muligheder som ved et plankebord.

Indret med loppefund og retroguld

Loppefund og retroguld er en ideel måde at indrette hjemmet mere unikt og personligt på. På loppemarkeder og i retrobutikker kan du nemlig finde ting og sager, som skiller sig lidt ud fra den sædvanelige indretningsstil, som du finder i de traditionelle butikker som Jysk eller IKEA. Disse ting og sager kan du med fordel inddrage i din indretning for at din indretning skiller sig lidt ud fra den klassiske indretning. Find gerne genstande med lidt farver – og led efter genstande, som du bare elsker. Det giver din indretning det personlige touch – og samtidig vil du også lægge mærke til, at du får en indretning, som gør dig glad.

Transformér dine møbler

Hvis du har hænderne godt skruet på, kan du også gøre brug af lidt DIY for at få en mere unik indretning. Det kan f.eks. gå ud på at transformere en kommode ved f.eks. at male den eller skifte grebene ud. Du kan også vælge at ombetrække en sofa, lænestol eller måske spisestuestolene. Det kan gøre underværker for hele din indretning, når du tager et af dine møbler og laver dem helt om. Det giver dig også uanede muligheder for at få dine møbler til at passe ind i den stil, som du gerne vil fremhæve i din bolig.