Dagpengesystemet i Danmark: Hvad politikerne beslutter og hvad det betyder for dig

Du sidder med din lønseddel og regner efter. Skatten er trukket, fagforeningen betalt, a-kassekontingentet overført, og huslejen er gået fra kontoen. Tilbage er et beløb, du fordeler mellem mad, transport og det, der er tilbage til opsparing. Men hvad nu hvis den indkomst pludselig forsvinder? Det er et scenarie, de fleste skubber fra sig, indtil det rammer. Og når det rammer, er det dagpengesystemet, der afgør, om du kan betale regningerne den næste måned, eller om du ryger ud i økonomisk frit fald.

Et system formet af politiske beslutninger

Dagpenge er ikke en naturlov. Satsen, varigheden og betingelserne er resultatet af politiske forhandlinger på Christiansborg. Hvert eneste finanslovsforslag kan ændre vilkårene for hundredtusindvis af danskere.

For dem, der vil kende den aktuelle sats, kan det være nyttigt at slå tallene op samlet ét sted. Ifølge opgørelser som dem på dagpenge sats kan du se de gældende beløb og forstå beregningen i et sprog, der egentlig giver mening uden en juridisk uddannelse.

Reformer der har rykket ved systemet

Siden 2010 har dagpengesystemet gennemgået flere markante ændringer. Dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Genoptjeningskravet blev strammet. Og supplerende dagpenge fik nye begrænsninger. Hver reform blev præsenteret som nødvendig for at styrke beskæftigelsen.

Hvad det betyder for dig i praksis

Uanset om du er fastansat, freelancer eller midlertidigt ansat, påvirker dagpengesystemet din økonomiske tryghed. Det er det sikkerhedsnet, du betaler til hver måned gennem dit a-kassekontingent. Jo mere du ved om, hvordan systemet fungerer, desto bedre kan du træffe valg om din egen økonomi.

Svarene er individuelle, men spørgsmålene er universelle. Dagpengesystemet er et fælles anliggende, og de politiske beslutninger, der former det, fortjener mere opmærksomhed, end de typisk får i en travl hverdag.

Indlægget Dagpengesystemet i Danmark: Hvad politikerne beslutter og hvad det betyder for dig blev vist første gang den Folketsting.

Hvad betyder udvisning?

Udvisning kan komme på tale i under flere forskellige forhold, og betyder, at der iflg. udlændingeloven træffes en afgørelse, der betyder, at en udlændings ret til ophold i Danmark bortfalder, og at der ikke må rejses ind igen uden en ny tilladelse.

En udvisning adskiller sig fra andre udrejseforbud (som eks. udløb af visum, inddragelse af opholdstilladelse og afslag om ansøgning på opholdstilladelse) ved at gælde for enten et bestemt antal år eller for bestandigt. Søg hjælp hos en advokat med det samme, hvis du er udvisningstruet.

Årsager til udvisning

En udlænding kan efter udlændingelovens bestemmelser udvises hvis:

• Det vurderes, at vedkommende er til fare for statens sikkerhed
• Vedkommende ikke følger visse ordensmæssige hensyn
• Vedkommende opholder sig ulovligt i landet
• Vedkommende arbejder ulovligt i landet
• Vedkommende begår strafbart forhold

Opholder en udlænding sig ulovligt i landet i mere end 6 måneder, kan de udvises af Udlændingeservice med et etårigt indrejseforbud hvis:

• Vedkommende pågribes ved mindre berigelseskriminalitet, truende eller voldelig adfærd eller ved besiddelse af euforiserende stoffer
• Vedkommende antages at ville opholde sig eller arbejde i landet uden nødvendig tilladelse
• Vedkommende ikke er i besiddelse af midler til sit underhold og hjemrejsen
• Vedkommende opholder sig i landet ulovligt

Hvis der rejses en straffesag mod udlændingen grundet kriminalitet, er det domstolene, der afgør hvilken straf udlændingen skal afsone, og om den idømte skal udvises. Alt efter kriminalitetens omfang, kan den anklagede modtage en udvisningsdom på enten 3, 5, 10 år eller for bestandigt.

Der kan også udstedes en betinget udvisning, hvis der ikke er tilstrækkeligt med grundlag for at udvise vedkommende efter reglerne som beskrevet ovenfor eller hvis det er særligt belastende. I så fald udstedes en prøvetid på 2 år, hvor der, hvis vedkommende begår nye strafbare forhold, vil finde en udvisning sted. Under særlige omstændigheder kan domstolene dog undlade at udvise.

De nye regler har til formål at sende et klart signal til både den sigtede, men også dennes familie om, hvad konsekvensen kommer til at blive, hvis der ikke ændres adfærd med det samme. Kontakt en advokat med det samme, for at få den bedst mulige vejledning.

Indlægget Flere stramninger, flere konsekvenser blev vist første gang den Folketsting.

Hvorfor findes reglen om 24-års-kravet?

24-års-kravet er en absolut betingelse, for at to ægtefæller kan opnå ægtefællesammenføring, men hvorfor er denne regel så absolut? Som udgangspunkt er det fordi man politisk forsøger at forhindre tvangsægteskaber samt pro forma-ægteskaber. Desværre er mange blevet ramt af denne lovgivning, som kan virke ekskluderende for mange.

24-års-reglen er kraftigt debatteret i det danske samfund

Selvom et flertal i folketinget stemmer for 24-års-reglen er den siden dens oprettelse blevet kraftigt debatteret. Reglen kritiseres nemlig for at ramme for mange, for at ramme bestemte grupper og for at være nem at komme uden om.

Mange mener, at 24-års-reglen rammer for mange. Derfor er reglen kritiseret for, at der findes ægteskaber mellem personer under 24, som altså langt fra kan klassificeres som værende tvangsægteskaber eller andre typer af ufrivillige ægteskaber. 24-års-reglen er derfor under kritik, for at ramme de mennesker, som ønsker at gifte sig med en person, de har mødt i udlandet.

Derudover kritiseres reglen for at ramme udvalgte grupper, idet det pointsystem, der supplerer 24-års-reglen kritiseret for at ramme udvalgte grupper – herunder særligt ufaglærte.

Dertil mener mange også, at hverken 24-års-reglen eller pointsystemet reelt set kan forhindre, at langt de fleste ansøgere vil få tildelt familiesammenføring. Dette blandt andet fordi at EU-borgere kan omgå pointsystemet ved at tage ophold i et andet EU-land såsom eksempelvis Sverige.

Før og efter reglen trådte i kraft: Fakta om 24-års-reglen

• Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er andelen af de viede nydanskere med ikke-vestlig oprindelse, der finder en ægtefælle i Danmark faldet fra 64 procent i 2000 til kun 30 procent i 2015.
• 42 procent af de kvinder der giftede sig i år 2000 var under 24, mens det til tal i dag er faldet til 20 procent.
• 19 procent af de mænd der giftede sig i år 2000 var under 24 år. I dag er det tal faldet til 9 procent.

Ønsker du at vide mere om 24-års-reglen og ægtefællesammenføring? Du finder en masse relevant læsning om netop dette emne på www.nemfamiliesammenføring.dk.

Indlægget Hvad er 24-års-kravet? blev vist første gang den Folketsting.

Indlægget Risikabel politik blev vist første gang den Folketsting.

Regeringen fremlægger sin 2025-plan

For to dage siden fremlagde den danske regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen sin længeventede 2025 plan, der skal forsøge at bringe balance i den danske økonomi. Her fremlagt statsministeren en lang række forslag til mulige reformer, som skal bidrage til dette og et af de mest opsigtsvækkende tiltag omhandler både topskatten, den udskældte PSO-afgift, samt ikke mindst SU’en som regeringen vil reformere markant.

Lavere ydelse og kortere SU-periode

Blandt de mange tiltag vil regeringen fra 2019 sænke SU’en på de videregående uddannelser. Fremover vil studerende kun modtage 4300 kroner efter skat imod de nuværende 5100 kroner. Derudover nedsættes SU-perioden fra 6 år til 5 år, hvilket betyder, at man skal gennemføre en lang videregående uddannelse på nummeret tid, hvis man vil modtage SU. Til gengæld vil regeringen gøre det muligt at låne flere penge ved siden af studiet. Således vil man fremover kunne låne 4300 kroner udover sin SU, hvilket er væsentligt mere end de nuværende 3000 kroner. I modsætning til det nuværende SU-låne system vil SU-lånene i fremtiden blive skattefrie og de studerende vil ydermere efter end uddannelse modtage et særligt skattefradrag, der skal gøre det lettere at betale SU lånene tilbage.

Dermed ønsker regeringen at gøre op med det nuværende låne system, der på trods af meget lave renter, stadig får mange til at begrave sig i en stor gæld på den lange bane. Derudover håber regeringen at gøre det mindre attraktivt at optage dyre lån som disse.

Som vi tidligere har beskrevet på denne side så er der flere og flere danskere der vælger at optage dyre lån, og det er navnlig unge og i særdeleshed studerende, der er i risikozonen for at ende i en gælds fælde.

Kritikerne er delte: røde partier i oprør – borgerlige nikker

Indtil videre har regeringen SU-udspil fået en blandet modtagelse. Iblandt borgerlige vælgere er der over en bred karm opbakning til forslaget, selvom enkelte dele af de borgerlige vælgere, ifølge flere rundspørger, gerne så andre overførsels indkomster reformeret fremfor SU’en. Til gengæld er der ikke nogen opbakning til forslaget fra rød blok. Her frygter alle partierne at forslaget vil betyde at færre i fremtiden vil tage en uddannelse, samt at den sociale mobilitet vil blive mindsket, hvilket i sidste ende kan skade sammenhængs kraften i samfundet.

Folketinget partier vil i de kommende dage forhandle om statsministerens 2025 plan inden SU’en endelige skæbne vil blive afgjort.

Indlægget Regeringen planlægger kæmpe SU-reform – SU’en sænkes blev vist første gang den Folketsting.

Folketinget strammer reglerne for Kviklån

Folketinget besluttede i sidste måned at indføre nye betingelser for udstedelsen af kviklån i Danmark. Med Den nye lov indføres der en obligatorisk tænkepause på 48 timer, før man kan indgå endelig aftale om kviklån. Et kviklån er i denne forbindelse defineret som et kortfristet forbrugslån, som indgås uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af vare eller tjenesteydelse, og hvor løbetiden maksimalt er tre måneder. Formålet med den nye lov er således, at få forbrugerene til at overveje deres låne behov og eventuelt afsøge markedet for alternative finansierings muligheder inden de taget et kviklån.

Loven har været undervejs igennem flere år, da der under finanskrisen i 2010-2014 kom stor fokus på kviklånene med meget høje renter. Det vakte stor forargelse, da det kom frem at især mange helt unge på få sekunder kunne optage lån til skyhøje renter. I 2010 blev der således oprettet omkring 20.000 kviklån til en samlet værdi af 37 millioner kroner. I 2014 var tallet steget til omkring 160.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på cirka 430 millioner kroner.

Danskerne låner stadig flere penge på trods af krise

Men på trods af Folketingets nylige stramninger, så viser de seneste tal, at danskerne fortsat låner flere penge end tidligere. Og det er selvom at danskerne er blandt de mest forgældede, når man sammenligner på tværs af OECD-landende. Her har den typiske danske husstand en privat gæld på 300% af deres disponible indkomst, hvilket gør Danmark til det suverænt mest forgældede folkefærd.

Dette sker selvom der er blevet lavet flere regler for banksektoren, der i dag skal kunne præsenter en højere egenkapital og solvensgrad. Dette har betydet at en lang række øvrige virksomheder har besluttet sig for at udstede lån som Leasy der får kun har givet lån til køb i deres egne butikker.

Derudover har de lave renter, som er forsaget af den lave økonomiske aktivitet været med til at presse bankerne til at sende flere penge i omløb. Derudover er branchen selv blevet mere gennemsigtig, så i dag er det let at få et overblik over omkostningerne ved at optage et lån. Et eksempel på dette ses her.

Privatforbruget ligger stadig langt lavere end før krisen

På trods af at danskerne fortsat låner flere penge er det samlede privatforbrug i Danmark fortsat væsentligt lavere end før finanskrisen. Dette skyldes i overvejende grad, at mange danskere oparbejdende en stor gæld under den sidste højkonjektur, hvilket betyder at mange forsat holder igen på forbruget.

Indlægget Folketinget skærper reglerne for kviklån – danskerne låner fortsat flere penge blev vist første gang den Folketsting.