Er du en af de mange danskere, der er blevet træt af upersonlige, hvide køkkener, så er der en god nyhed til dig. De seneste år er det blevet mere og mere moderne at trække naturen ind i huset. Det vil sige, at man har træplader, planter eller andre trægenstande i køkkenet og resten af indretningen. Hvis du overvejer at få mere træ ind i dit køkken eller resten af dit hjem, så kan du læse mere om, hvorfor du bør gøre det herunder.
Fordelene ved træ i køkkenet
Den gode stemning
Hvis du ikke bryder dig om hvide køkkener, så kan det være, fordi de er upersonlige, kliniske, og at de måske virker kolde. Træ har den modsatte effekt. Hvis du vælger at få mere træ i din indretning, så kan det være med til at få stemningen i rummet til at være anderledes, nemlig varmt og hyggeligt. Så hvis du er træt af hvid eller kontrasterne mellem sort/hvid og gerne vil have en anden stemning ind i rummet, så kan du vælge at tilføje nogle træelementer eller måske få installeret en træbordplade ude i køkkenet.
Træ som et materialevalg i køkkenet
Træ er et unikt materiale, da åretegningerne giver dynamik og liv. Hvilket også giver en helt speciel stemning. Derudover så er træ også et materiale, der er kendt for at være holdbart og slidstærkt, hvilket gør træ til et oplagt valg af materiale, da man er i køkkenet hver dag. Dette ses især ved, at der er mange, som vælger at have en træbordplade i køkkenet, da den efter oliebehandling kan klare meget, og du vil ikke kunne se, at bordpladen får ridser eller skader. Hvis du skulle være så uheldig, at bordpladen med tiden får nogle skrammer, der er nemme at se, så kan du slibe pladen ned, og så vil den efter oliebehandling kunne se ud som ny.
Tendens til at bruge forskellige træsorter
I de seneste år er det blevet mere og mere moderne, at blande træsorter i køkkenet og indretningen generelt. Man kan for eksempel have en slags træsort som trægulv og en anden som bordplade. Blandingen af træsorterne kan være med til at skabe en flot dynamik i indretningen. Det kan dog også komme til at virke rodet og kaotisk, så hvis du vil undgå det, kan det være en god idé at lade én træsort dominere rummet og derefter supplere med de andre træsorter i en mindre grad.
En af de ting som du kan vælge at være dominerende i dit køkken, er træbordpladen, og her er der masser af muligheder, fordi de findes i mange forskellige størrelser, farver, tykkelser og træsorter. Hvis du har svært ved at finde en bordplade, der passer til dine behov, så er det muligt at få lavet en bordplade i lige netop den tykkelse, træsort og størrelse, som du ønsker, hos MIFApladen. Ved dem får du mulighed for at designe din helt egen bordplade, efter dine specifikke mål og ønsker.