Økonomi

Hvordan er privatleasing fordelagtig?

Privatleasing er må mange måder en fordelagtig måde at have bil på. Dette skyldes, at der medfølger en række fordele ved leasing af en bil, som man ikke på samme måde kan opnå, hvis man vælger at købe en bil. Leasing er dog ikke for alle mennesker. Dette skyldes, at der er visse karakteristika, som man helst skal leve op til således, at leasingen ikke ender med at blive for dyr. Nedenfor kan du læse mere om, hvornår privatleasing af bil er en god ide.

Få kilometer

Er du en person, som ikke kører ret mange kilometer årligt, så kan privatleasing være en god ide for dig. Når man leaser en bil, så vil ens leasingudgifter blive højere, jo flere kilometer man forventer at køre i bilen om året. Da man skal vælge, hvor meget man maksimalt kommer til at køre årligt, så er det også vigtigt, at man nogenlunde ved, hvor langt man kommer til at køre i bilen. Hvis man kører over de valgte maksimale kilometer, så vil man skulle betale en højere pris efter at disse er overskredet. Det kan derfor ende med at blive dyrt, hvis man ikke har helt styr på, hvor mange kilometer man kommer til at køre. Hvis man alligevel ønsker at lease en bil, så er det vigtigt, at man sørger for at undersøge de forskellige udbydere. Dette skyldes, at der ofte konkurreres på, hvad prisen er for de overkørte kilometer.

Hyppigt bilskifte

Hvis man godt kan lide at skifte bil ofte, så er privatleasing en god mulighed for at hyppigt bilskifte kan lade sig gøre. Det kan være sværere og mere omkostningsfyldt at skifte sin bil ud, hvis man har købt bilen fremfor at have leaset den. Dette skyldes, at man selv vil hæfte for værditabet, hvis man sælger en bil, som man har købt. Dette værditab skal man ikke tænke på, hvis man leaser en bil. Er man derfor en person, som godt kan lide at køre i de sidste nye bilmodeller uden at skulle hæfte for et stort værditab, så er privatleasing måske noget for dig.

Ingen uforudsete udgifter

En anden fordel ved privatleasing er, at der ikke vil være nogle uforudsete udgifter, hvis man holder sig til leasingaftalen. Er man en person, som godt kan lide helt præcist at vide, hvad ens månedlige udgifter er, så kan leasing være en god ide. Ved at lease en bil, vil man nemlig ikke på samme måde komme ud for, at man skal betale en stor serviceregning eller lignende, som man kan komme ud for, hvis man selv køber en bil. Dette kan for mange mennesker skabe en del ro, da man ikke behøver at bekymre sig om, om man har penge nok til det næste serviceeftersyn.