Ude godt, men hjemme bedst. Det er her du slapper af, lader op og hygger med familien. Derfor skal dit hjem være din hule, dit helle. Her er et par idéer til hvordan.
Sæt dig til rette
Når du skal hygge med familien eller lade dine egne batterier op, er det essentielt at sidde godt. Til familietiden er en lækker flyder af en sofa fantastisk, men når du skal have lidt tid til dig selv, så overvej dette: Køb en hvilestol. En god hvilestol eller lænestol er skøn, når du vil have en stille stund. Generelt er den type af møbler, som nogle vil betegne som seniormøbler, formidable i deres komfort og ergonomi, og når du sidder ordentligt, vil du få færre rygproblemer.
Hold hjemmet rent og ryddet
Ja ja, det kan være svært med børn at holde et hjem så ordentlig og ryddet som du gerne vil. Har du mulighed for det, så overvej at hyre rengøringshjælp, så skal du og familien kun sørge for at der er ryddet op til når hjælpen skal komme. Dermed får I også automatisk ryddet helt op med jævne mellemrum, hvilket giver en indre ro, som kan mærkes.
Sov godt
Søvn er uhyre vigtigt for dit velbefindende. Selv om du ikke altid får de rette mængder af søvn, kan du sørge for at forbedre din søvnkvalitet, så du får mest muligt gavn af den søvn du får:
1. Opprioriter gode madrasser
En god madras og en god seng med masser af ventilation til madrassen gør underværker.
2. Luft ud
Dette gælder for hele huset, men særligt soveværelset. Luft ud om morgenen mens du gør dig klar til dagen. Og igen et par minutter lige inden sengetid, hvis du ikke er blandt dem, som sover for åbent vindue.
3. Ingen mobiler
Du ved det efterhånden godt og er sikkert træt af at høre på det. Men ingen mobiler osv i soveværelset. Ikke alene er det blå lys fra skærmene med til at holde dig vågen, det samme er de mange indtryk du får, fra sociale medier og lignende. Så ud med mobilen, og sov godt.