Bolig

Forskellige typer af varmepumper – hvad skal jeg vælge?

Hvis du har planer om at investere i en varmepumpe, så har du – som udgangspunkt – to muligheder. Der er særligt to typer af varmepumper, der bruges i Danmark; luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper. Der er både fordele og ulemper forbundet med begge alternativer. Derfor er det også vitalt, at du sørger for at både overveje og undersøge begge muligheder, inden du giver dig i kast med at installere en varmepumpe i din fritids- eller helårsbolig.

 

Luft til luft varmepumper

Dette er en type af varmepumpe, der oftest bruges i mindre boliger eller i sommerhuse, hvor den kun bruges i ny og næ. De er gode, hvis du ønsker et godt indeklima, så du slipper for fugt og kælderlugt. Det er samtidig også et billigt alternativ til dyre el-radiatorer. Du kan bruge en sådan varmepumpe til at holde en mindre bolig eller et sommerhus lunt hele året rundt – og tilmed til billige penge. Kan også bruges i forbindelse med hurtig opvarmning på en kold dag.

 

Luft til vand varmepumper

Denne type af varmepumpe bruges typisk i helårshuse med et ønske om, at kunne spare store mængder penge på sigt. Det skyldes, at det er en større investering, der vil tage cirka seks år at tjene hjem. Efterfølgende kan du dog spare mange penge år efter år sammenlignet med f.eks. et oliefyr. Denne varmepumpe tager typisk et par dage at installere. Den tilkobles direkte til varmtvandsbeholderen, så det bruges til at opvarme brugsvand, radiatorer og gulvvarme.

 

Vælg varmepumpe efter boligstørrelse og formål

Hvis du skal investere i en varmepumpe, så skal du tage udgangspunkt i såvel boligstørrelse som pumpens formål. Hvis du har intentioner om, at skulle bruge varmepumpen i din primære bolig, så er en luft til vand-varmepumpe den bedste løsning. Er du derimod på udkig efter en varmepumpe til brug i en fritidsbolig, som kun bruges i ny og næ, så er du bedre stillet ved at vælge en luft til luft- varmepumpe. Overvejer du at investere i en ny varmekilde til din bolig, kan du få råd og vejledning til finansieringen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *