Bolig

Er det tid til at udskifte dit varmeanlæg til en luft/vand-varmepumpe?

Er du ejer af et olie- eller gasvarmeanlæg, men synes du, din varmeregning bliver for dyr? Vil du gerne spare penge, men samtidig også gøre noget godt for miljøet? Så bør du overveje at udskifte dit gamle varmeanlæg med en luft-til-vand-varmepumpe, som både er god for miljøet, men samtidig også er god for din varmeregning. Det er dog altid en god ide at kende fordelene og ulemperne ved en luft-til-vand-varmepumpe samt vide, hvordan den virker. På den måde vil du være godt klædt på til, når du skal udskifte dit varmeanlæg.

 

Sådan virker en luft/vand varmepumpe

En luft-til-vand-varmepumpe består af to dele. En udendørs del og en indendørs del. Den del, der står udenfor, trækker frisk luft ind via en ventilator, og her bliver varmeenergien fra luften trukket ud. Denne varmeenergi ledes ind i huset gennem rør, hvor den opvarmer vandet i husets indendørsdel nemlig varmtvandsbeholderen. Dette opvarmet vand kan bruges, når du skal i bad, eller når du ønsker at opvarme huset. Har du i forvejen et olie- eller gasfyr, vil der være mange penge at spare, hvis du i stedet får en varmepumpe som varmeanlæg. På tre til fem år vil man typisk have tjent sine penge hjem igen, og man vil herefter have billig varme i mange år frem. Du kan få mere information her.

 

Fordele og ulemper

For at være bedst muligt klædt på til dit nye varmeanlæg så er det vigtigt at kende ulemperne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Disse ulemper kan være følgende:

 

  • Udedelen kan støje
  • Er der minus ti grader udenfor, kan det være nødvendigt med en el-patron i varmvandsbeholderen, da varmepumpen kan have svært ved at følge med i den kulde.
  • Udseendet er ikke så kønt.
  • Den er ikke lige så effektiv økonomisk som jordvarme

 

Der er dog også en del fordele ved en luft-til-vand-varmepumpe:

 

  • Du kan spare op til halvdelen af din varmeudgift, hvis du skifter til en varmepumpe.
  • Det er et godt alternativ til jordvarme, da det ikke er alle, der har et udendørsareal, der er stort nok til dette.
  • Nem betjening.
  • Høj driftssikkerhed og ingen luftgener i fyrrum.

 

Herefter er det kun op til dig selv, om en varmepumpe vil kunne dække dine behov, når du skal udskifte dit varmeanlæg.