Shopping

Du fortjener den bedste kaffe

Er du en af dem, der virkelig nyder og værdsætter din kaffe? Synes du, at den klassiske filterkaffe er på grænsen til kedelig, og vil du gerne berige dit liv med en masse forskellige kaffemuligheder? Så er en nespressomaskine måske noget for dig.

 

Hvad er en nespressomaskine?

Nespressomaskiner bruger kapsler til at lave kaffe, og de tilbyder en bred variation af smage til forskellige kopstørrelser, så du kan få lige præcis den kaffe, du har lyst til. Mange nespressomaskiner bruger desuden en mælkeskummer til at varme og skumme mælk, så det bliver muligt at lave kaffe, der enten indeholder eller er helt baseret på mælk. Nespressomaskiner bruger som tidligere nævnt kapsler, og her kan du købe både de originale kapsler fra Nespresso eller kompatible kapsler, der er kopier af kapslerne, lavet af andre udbydere. De originale Nespressokapsler koster normalt mere end 3 kr. per styk, mens kopikapsler kan fås til 1,5 – 2 kr. per styk. Så selvom prisen per kop kaffe er dyrere end den klassiske filterkaffe, så løfter Nespresso smagen op på et nyt niveau, og den kan være en vigtig frynsegode i en ellers travl hverdag. I den forbindelse bør det også nævnes at du, foruden at lave lækker kaffe, kan lave kaffe hurtigt. Det kræver ikke meget energi og tid af dig at få en kop god kaffe i hånden, hvilket også kan være en fordel i en hverdag, der kan være fyldt godt op med gøremål og pligter. Du får dermed en velfortjent pause, og de mange forskellige smagsvarianter gør samtidig, at du kan få stillet dine smagsbehov og opleve en langt større kaffenydelse, end du har gjort hidtil.

 

Hvor ofte skal en nespressomaskine afkalkes?

Du bør som tommelfingerregel afkalke din nespressomaskine hver anden måned ved middelhårdt vand. Da der er stor forskel på vands hårdhed rundt omkring i Danmark, er det ofte bedre at afkalke en gang for meget end en gang for lidt. Fordelene ved afkalkning er heller ikke til at tage fejl af. Det forlænger maskinens levetid og sikrer både den rette temperatur og kopmængde, hvilket er med til at øge din kaffeoplevelse. Derudover giver afkalkning bedre vandgennemløb, mindre støj, og det forebygger funktionsfejl. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må afkalke med almindeligt afkalkningsmiddel eller eddike, men at du skal bruge afkalkningssæt lavet specifikt til nespressomaskiner.