Erhverv Nyheder Økonomi

Dårlig hørelse kan koste det danske samfund mange milliarder i fremtiden

Dårlig hørelse er et problem der er i kraftig vækst. Selvom det indtil videre at opgøre de samlede omkostninger forbundet med nedsat hørelse så spår fremtidsforskere, at langt flere i fremtiden vil få dårlig hørelse. Dette åbner dog dørene for et kommende dansk eksporteventyr.

Dårlig hørelse er dyrt for samfundet

Ifølge flere eksperter går den danske økonomi og i særdeleshed danske virksomheder glip af flere milliarder kroner, som en direkte konsekvens forbundet med tabt produktivitet, på grund af medarbejdere der døjer med nedsat hørelse. Selvom det er svært at fastslå de præcise omkostninger anslås det indtil videre, at det danske samfund hvert år går glip af indtægter svarende til 25 milliarder kroner, hvilket er det samme som en Storebæltsbro om året. I Storbritannien regner man til sammenligning med, at man går glip af indtægter svarende til 300 milliarder kroner om året.

Problemerne vil kun vokse sig større i fremtiden

Selvom det er svært at fastslå de nøjagtige omkostninger forbundet med tabt høreevne, så er forskerne over en bred karm enige om, at dette problem kun vil vokse sig større i fremtiden. Dette gælder dog ikke kun for Danmarks vedkommende, men i stedet for størstedelen af den vestlige verden. Dette skyldes først og fremmest, at flere og flere hovedsageligt unge bruger høretelefoner i langt større omfang end tidligere. Derfor forventes det, at der om tyve til tredive år vil være mere end 1 milliard mennesker i risikozonen for at udvikle langvarige høreskader. Derudover forventes det at gennemsnitsalderen for en person med dårlig hørelse vil falde ganske betragteligt, hvilket vil øge udgifterne for sundhedsvæsnet.

Mulig guldgrube for en række danske virksomheder

Men intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget, og når det komme til dårlig hørelse, så er Danmark et af de få lande der meget vel vil kunne drage fordel af denne udvikling. For Danmark er nemlig et af de lander der er allerlængst fremme, når det kommer til forskning i dårlig hørelse og produktion af høreapparater. Her har Danmark i mange år haft glæde af virksomheden William Demant Holding, og i de senere år er der kommet en lang række nye aktører til markedet.

En af dem er virksomheden Dinhørelse.dk der allerede nu kan mærke denne tendens:

”Vi kan tydeligt se tegn på at flere og flere får dårlig hørelse. Men heldigvis rykker forskningen sig hele tiden i den rigtige retning, så der er ikke nogen grund til at se så sort på tingene, selvom det er en stor udfordring vi står foran”, siger virksomhedens direktør.

Samlet set vurderes det, at danske virksomheder har gode muligheder for at holde deres position som nogle af de førende producenter i verden, hvilket på sigt vil kunne hente en del milliarder hjem til Danmark igen.