Computeren kan hurtigt blive fyldt op med billeder fra ferier, fødselsdage, juleaften, nytårsaften, naturbilleder eller af helt andre motiver eller begivenheder. Uanset hvad så kender vi nok alle til det, at man i virkeligheden hellere vil se på billederne, hvis de er i udskrevet form. I udskrevet form kan billederne eventuelt organiseres i mapper eller fotoalbums efter årstallet, hvor de er taget eller de kan sættes i en fin og kreativ scrapbog, hvor der kan knyttes tekst til billederne samt andre kreative ting såsom farverig tape, klistermærker med videre. Man behøves dog ikke at bestille billederne hjem, da det i virkeligheden er ligeså nemt at udskrive dem selv. Med den rette printer og en god blækpatron, kan man komme rigtigt godt i gang.
Hvad er vigtigt ved udskrivning af billeder?
Når billeder skal udskrives, er det ikke helt lige meget, hvilken printer man sætter til at gøre arbejdet. De fleste anbefaler en blækprinter til at udskrive billeder, da den kan printe på fotopapir, hvilket en laserprinter ikke kan. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på selve antallet af farver i den blækprinter, man vælger. Jo flere farver en printer har, des bedre vil billederne blive printet sådan at selv de mindste detaljer kan ses. For eksempel kan en Canon blækpatron fås i et utal af farver, selvom de mest almindelige er: sort, cyan, magenta og gul.
Mini-ordbog over fagtermer ved fotoprintning i hjemmet:
Når man skal vælge den rigtige fotoprinter, så er der tre fagtermer, der er vigtige at kende til: PPM, DPI og PPI.
1) PPM = Prints Per Minute
PPM står for, hvor mange print der kan udskrives pr. Minut. En høj PPM kan i givet fald påvirke kvaliteten af printet, men det er ikke altid at det sker.
2) DPI = Dots Per Inch
DPI betyder, hvor høj kvalitet printeren i virkeligheden kan printe i. Det omfatter derfor også, hvor mange farvepunkter printeren kan printe pr. tomme. En almindelig fotoprinter har normalvis en DPI på 1200 til 2400, men generelt er det sådan, at jo højere DPI des bedre print.
3) PPI = Pixel Per Inch
PPI betyder, hvor mange pixel printeren kan printe pr. tomme. Dette hænger dermed også sammen med selve kvaliteten for printet. De gode fotoprintere har normalvis en PPI på omkring 4800 til 5760.