Bolig

Skab overblik i hverdagen med en whiteboardtavle

Når man er en del af en familie, og særligt hvis det er en stor familie, kræver det ofte en masse planlægning for at få hverdagen til at fungere. Det kan være vanskeligt at nå det hele, når børnene skal hentes fra skole, aftensmaden skal laves, den ældste skal køres til fodbold og den mindste skal køres til gymnastik. Det kan være et større puslespil at få det hele til at køre som smurt, men med den rette planlægning, kan det nemt lade sig gøre. Derfor kan du med fordel investere i en whiteboardtavle, som kan hjælpe med at bevare overblikket i en travl hverdag.

Hvad kan en whiteboardtavle?

En whiteboardtavle fungerer som en klassisk tavle, men i stedet for kridt, skriver man på den med tuscher specielt lavet til tavlen. Disse tuscher hedder filtpenne. Dette gør det let at skrive tanker, idéer og planer på tavlen, og let at viske skrift eller tegninger ud igen. Derudover kan tavlen fungere som en magnetisk opslagstavle, hvor du kan hænge vigtige sedler, papirer, avisudklip eller lignende op. Dette gør whiteboardtavlen til en god investering, da tavlen har mange funktioner, som kan være gavnlige for hele familien i en travl hverdag. Tavlerne kan fås i mange forskellige størrelser, så uanset om I bor stort eller småt, kan I få en whiteboardtavle i hjemmet. Du kan købe en whiteboardtavle her.

Hvordan kan en whiteboardtavle hjælpe i en travl hverdag?

En whiteboardtavle er et ideelt værktøj til planlægning af både stort og småt. Særligt i en stor eller travl familie, hvor det kan være svært at få logistikken til at gå op, kan et whiteboard være lige præcis den brik, der får jeres puslespil til at gå op. En whiteboardtavle er det ideelle værktøj, hvis I ønsker at lave et planlægningsskema for hele familien, eller hvis I mangler et sted til at samle familiemedlemmernes forskellige planer i løbet af ugen. Ved at skrive det ned på en whiteboardtavle, giver det mulighed for at skabe et godt og grundigt overblik. Ved at have det hele samlet, kan familiens medlemmer nemt holde styr på, hvad resten af familien skal, og derudover bliver det lettere at planlægge aftensmad, kørsel og lignende aktiviteter.

For at gøre hele planlægningen endnu nemmere, er det muligt at købe whiteboardtavler, som allerede har et ugeplan-design. Med denne type tavle kan I let skemalægge jeres planer i løbet af ugen, og herefter kan I som forældre bedre aftale, hvem der står for kørsel af børnene de forskellige dage, samt hvem der har lettest ved at nå at lave aftensmaden.

Overblik på arbejdspladsen

En whiteboardtavle er ikke kun et genialt redskab at have i hjemmet. Også på arbejdspladsen er et whiteboard det idéelle planlægningsredskab, som kan hjælpe med at holde styr på møder, diverse arbejdsopgaver og andre aktiviteter i løbet af arbejdsdagen. Derudover er det et godt værktøj til kollektive beskeder eller vigtige noter, som skal være lettilgængelige for hele afdelingen eller arbejdspladsen. Et whiteboard sikrer jer et samlet overblik, som kan gøre hverdagen mere overskuelig, både i hjemmet og på arbejdspladsen.