Er du virksomhedsejer, og vil du gerne øge din virksomheds kendskabsgrad? Synlighed overfor din virksomheds målgruppe er en nødvendig for at skabe gode resultater. Herunder får nogle gode råd til, hvordan du kan gøre din virksomhed mere synlig.
1. Lav konkurrencer på Facebook
Facebook er et fantastisk sted at fange din målgruppe.
Facebook har et hav af brugere, og der er helt sikkert også brugere, som rammer
ind i din målgruppe.
Du kan nemt oprette en Facebook-side for din virksomhed. Du vælger selv, hvor
meget du vil lægge op og dele på siden, men jo mere du er aktiv med at lave
opslag, konkurrencer og lignende, jo mere tiltrækker du også opmærksomhed til
din virksomhed. Du kan f.eks. lave en konkurrence, hvor deltagerne skal
synes-godt-om og kommentere et af dine opslag. Det gør både folk opmærksomme på
din virksomhed og på de produkter og/eller den service, som du sælger.
2. Reklamer
Der findes mange former for reklame. Alt lige fra en annonce i en avis til en tv-reklame på landsdækkende tv. Find den reklameform som passer bedst til din virksomhed og jeres budget. En tv-reklame er oftest mere omkostningstung end en annonce i den lokale avis. Det kan være en god ide at tage kontakt til et professionelt reklamebureau, som kan hjælpe dig med at lave en god reklame som passer til din virksomhed og som fanger din målgruppe.
3. Deltag i lokale arrangementer
Er dit lokalområde en del af din målgruppe, har du en unik mulighed for at fange deres opmærksomhed. Der afholdes sikkert mange arrangementer i dit lokalområde, hvor din virksomhed kan deltage. Undersøg hvilke arrangementer der afholdes, og overvej om din virksomhed skal deltage. Det kunne f.eks. være at din virksomhed sørger for at løberne til det lokale byløb passerer målstregen under en flot målportal med din virksomheds logo og navn. Det skaber god reklame for din virksomhed og samtidig viser du, at du støtter det lokale arrangement.
Har du ansatte i din virksomhed kan du evt. spørge dem, om
de kunne tænke sig at deltage i løbet, hvis du sponsorerer en flot løbetrøje
med virksomhedens navn og logo.
Et andet eksempel kunne være at du deltager på messer, torvedage o.lign. i dit
lokalområde. Til sådanne arrangementer får du mulighed for at tale direkte med
de lokale og gøre potentielle kunder opmærksomme på din virksomhed.
4. Reklameartikler og tryksager
Få lavet nogle fine reklameartikler f.eks.
reklamekuglepenne, notesblokke med logo eller en fin goodiebag. Du kan evt.
lave en goodiebag til dine kunder, hvor du får produceret nogle genanvendelige
stofposer med logo på. I posen kan du lægge reklamekuglepenne, bolsjer, en
notesblok o.lign. En lille brochure om din virksomhed kan du også lægge i posen.
En goodiebag kan give en god effekt, da modtagerne af poserne vil kunne
reklamere for din virksomhed ved f.eks. at bruge stofposen med din virksomheds
logo på eller at skrive med reklamekuglepennen på arbejdspladsen.
Reklameartiklerne kan du uddele ved forskellige arrangementer, messer o.lign.