Erhverv

Gør-det-selv: Sådan laver man klistermærker

Er du stor fan af at gøre tingene selv i hjemmet og ikke udlicitere for mange opgaver i firmaet? Så kan det være en fordel at investere i en skæreplotter, der er i stand til at lave stickers, klistermærker mv. med forskellige motiver, små billeder, logoer, tekster, navne og lignende. Dette kan først og fremmest være en sjov ting at have i hjemmet, hvor man kan lave forskellige klistermærker til køleskab, skabslåger, døre, computere og lignende, mens man også kan gøre det på lidt mere professionelt plan. Det sidste er oftest en ting for virksomheder, da disse maskiner er mere effektive og kan lave mange klistermærker på kort tid, hvilket er alfa og omega, såfremt man som virksomhed skal have lavet mange klistermærker. Det kan også være, at man skal have klistret virksomhedens navn på nogle forskellige produkter, hvorved det også kan være en fordel med mange klistermærker af høj kvalitet.

Hvor stor skal produktionen af stickers være?

Dette leder naturligt til, at man skal have overvejet, hvor stor produktionen af stickers skal være, således man får dette afstemt med valg af skæreplotter. De bedste og mest effektive varianter er også en smule dyrere, men alligevel vil man få meget for pengene, da kvaliteten af det udkommende produkt og effektiviteten er høj, hvilket både kan ses i forhold til styrken af klisteret, mens selve teksten, logoet eller lignende vil stå skarpt. En sådan maskine vil have en skærehastighed på omtrent 1530 mm/sekund, hvilket er ganske hurtigt, hvorved man hurtigt kan få lavet nogle gode resultater. Skal man ikke lave så mange wallstickers, og er der blot tale om en hobby, er der ikke nødvendigvis et behov for at have sådant udstyr. Her kan man vælge at benytte sig af nogle billigere modeller, der måske er en smule langsommere, men kvaliteten af det færdige resultat vil være mere end tilstrækkeligt i forhold til det givne behov.

Medfølgende computer eller installering af software?

Det forholder sig også således, at man til en sådan skæreplotter skal have en software installeret på computeren, således man kan få lavet de ønskede modeller. Her kan man i de fleste tilfælde få installeret den fornødne software på sin computer, mens det også er muligt at få skæreplottere med en bærbar PC oven i købet, hvis dette skulle være nødvendigt i henhold til egne krav, ønsker og behov. Man skal derudover være opmærksom på, at der benyttes forskellige softwares til de forskellige typer af skæreplottere, og det kan være en fordel at undersøge, hvilke styresystemer de forskellige softwares er kompatible med. Dette kan også være en fordel at afstemme, således man finder frem til det rette produkt i det brede udvalg af skæreplottere.