Ledelse

Er dine arbejdscomputere sikre?

tekstforfatter

I en verden hvor arbejde og fritid ofte flyder ud i ét for mange medarbejdere, er det uhyre vigtigt, at ens digitale arbejdsredskaber er sikret. I mange virksomheder tilbydes medarbejdere bærbare computere, Smartphones og andre redskaber, som er en integreret del af det daglige arbejde – men som ofte også benyttes uden for virksomheden. Denne overgang stiller store krav til sikkerheden på den enkelte enhed, og mange virksomheder oplever digitale angreb fra hackere og andre organisationer, som følge af dårlig sikkerhed på de forskellige enheder.

Heldigvis kan man relativt nemt sikre sig mod en lang række af de mest almindelige trusler ved at følge en række procedurer. Vi har samlet tre gode råd, som er nemme at implementere i en travl hverdag for den enkelte medarbejder.

1: Pas på mailen

Den største synder når det kommer til brud på onlinesikkerhed, er på baggrund af mails med skadeligt indhold. Alle kender klassikeren med en mail fra Nigeria, hvor man tilbydes et millionbeløb, hvis man blot overfører et mindre beløb. Uheldigvis er denne type scam blevet mere og mere udspekuleret, og man har hørt om eksempler, hvor en mail i et firma er blevet hacket, og brugt til at sende ”officielle” dokumenter til underskrift ud til en anden medarbejder. Derfor anbefales det altid, at man er særdeles varsom med at åbne mails med dokumenter og underskrive, selv fra kilder man har troværdighed til. En lavpraktisk metode, hvis man er i tvivl, er at kontakte personen telefonisk el. lign.

2: Brug af computeren privat

Når grænserne mellem arbejdstid og fritid bliver udvisket, ser man også en tendens til at medarbejderen bruger arbejdsredskaberne privat. Som sådan er det ikke et problem, man skal som virksomhed dog være opmærksom på, at få aftalt klare grænser for brugen. En af de mest gængse syndere er, at medarbejderens børn har benyttet sig af computeren og fået uønskede gæster, som følge af brugen. I sidste ende er det medarbejderens ansvar, men man kan som sikkerhedsansvarlig sørge for at informere sine medarbejdere bedst muligt om de forskellige trusler.

3: Sørg for opdateret sikkerhedssoftware

En af de mest oplagte måder at sikre sig selv, og sine medarbejdere er at sørge for sikkerhedssoftware på alle enheder. Der findes mange typer af programmer, og langt de fleste benytter sig af et antivirusprogram eller antispyware -program. Husk at det ikke er nok at installere sikkerhedssoftware på sine enheder, men også sørge for, at de altid er opdateret.